Skarrild.dk

Formål og ejerskab ved skarrild.dk

Formålsparagraf for Skarrild.dk
Formålet med denne hjemmeside er at udbrede kendskabet til Skarrild, samt give tilflyttere og lokale beboere et opslagsværk for vort lokalsamfund hvad angår foreninger, erhverv, byggegrunde m.m. Men også en mulighed for at danne sig et overblik over hvad der afholdes af forskellige arrangementer. Det er ikke formålet med denne side, at den skal udvikle sig til en net-avis med lokalt nyt.

Hvem ejer denne hjemmeside
Denne hjemmeside ejes af Skarrild Borgerforening.
Hjemmesiden bestyres efter de til enhver tid gældende regler/beslutninger vedtaget af Skarrild Borgerforenings bestyrelse.

Udarbejdelse af hjemmeside
Udarbejdelse af hjemmesiden foregår i et tæt samarbejde imellem Skarrild Borgerforening samt den pågældende abonnent. Der er mulighed for at få udarbejdet et oplæg til et layout til den pågældendes hjemmeside, hvis denne ikke selv har et forslag.
Fotos fra forskellige begivenheder leveres som udgangspunkt selv af abonnenten. Dog kan vi være behjælpelig med redigeringsmuligheder.

Årlige begivenheder
De arrangementer, der figurerer under kategorien "Begivenheder", er udvalgt af Skarrild Borgerforening. Hvis man synes, at der mangler et arrangement, eller det er de forkerte, der er på listen, kan man henvende sig til borgerforeningens bestyrelse med sine ændringsforslag. Borgerforeningen vil dernæst behandle den fremsatte forespørgsel, og vende tilbage med svar på henvendelsen.