Skarrild-Karstoft Kultur- og Idrætscenter

Skarrild-Karstoft Kultur- og Idrætscenter

Selvejende institution af 28. februar 2000

Repræsentantskabet består af følgende foreninger:

Karstoft Borgerforening
Karstoft Idrætsforening
Skarrild-Karstoft Landsbycenter
Skarrild Idrætsforening
Støtteklubben for Skarrild Idræt
Danmarks Lærerforening
Skarrild Borgerforening
Skarrild-Karstoft Jagtforening
Kulturisten

Efter en flerårig ihærdig indsats fra forskellige bestyrelser blev det første spadestik til det nuværende Kultur- og Idrætscenter foretaget i april 2003. Med primært lokale håndværkere og hjælp fra mange borgeres frivillige indsats blev centret bygget og efterfølgende taget i brug i januar 2004. Centret er sammenbygget med Skarrild Skole og står i skoletimerne til rådighed for skolens idræt.

Det består af en idrætshal, som kan deles i 2 med en hejsevæg, et caféområde, en scene, der også kan bruges til mødeaktivitet, toiletfaciliteter samt depotrum.

Der er megen aktivitet i perioden fra sidst i august til sidst i april. For detaljer: kontakt de lokale idrætsafdelinger.