Teater

I Skarrild findes foreningen SMUK teater, som formidler Skuespil, Musical, Underholdning & Kultur.

SMUK teater har gennem årene stået for en lang række musicals i Skarrild (tidligere under navnet Skarrild Amatørteater) og er nu i gang med musicals, teater, poetry slam og sang i hele Midtjylland. 

SMUK teater er en amatørbaseret teatergruppe, der skaber scenekunst i professionelle rammer. ​Hvert år står foreningen bag en velbesøgt musical, som spilles i Skarrild-Karstoft Kultur- og Idrætscenter. 

Foreningen holder med jævne mellemrum auditions og infoaftener om kommende forestillinger, og alle er velkomne til at deltage, så hvis du er til teater, er det dér, du skal møde op!