Snejbjerg haver

Fra 24. maj kl. 19:00 - Til 24. maj kl. 21:00
Lokation: Snejbjerg

Haveselskabet Aaskov Havekreds besøger to spændende haver i Snejbjerg torsdag den 24. maj kl. 19.00.

Denne aften vil havekredsen besøge to dejlige haver i Snejbjerg, og det er rent faktisk et glædeligt gensyn, som vi vil få med haverne og ejerne. Den første have hos Rita og Henrik Kristensen er en utrolig spændende villahave, hvor der er kræset til mindste detalje for hvert et træ, og det er det helt rigtige tidspunkt at se haven på, for nu får vi lov at se de mange blomstrende rhododendruns. Den næste have hos Therkild Rohde er dog ikke på samme adresse som sidst, nu har han nemlig overtaget sine forældres gamle smukke have, og her skal vi se, om han også her har store frodige staudebede.

Sted: Have nr. 1: Engbjerg 142, Snejbjerg og have nr. 2: Enggårdsvej 26, Snejbjerg

Fælles kørsel fra Sdr. Felding F24 kl. 18.35, og fra Kibæk, Østergades P plads kl. 18.40

Pris kr. 30 / 50

Alle er velkomne uanset om man er medlem af Haveselskabet eller ej.