Økologisk høstmarked på Søgård Andelsbrug

Fra 01. september kl. 11:00 - Til 01. september kl. 16:00
Lokation: Søgård Andelsbrug, Blåbjergvej 1, 7280 Sdr. Felding

Kom og spis en burger, klap en kalv, malk en ko, spis hjemmelavet is og meget, meget mere!

Søndag den 1. september kl. 11.00 – 16.00 holdes igen økologisk høstmarked på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding.

Kom og oplev et rigtigt økologisk landbrug. I kan få en rundtur på gården, hvor I kan mærke stemningen på et typisk dansk øko-landbrug. I kan få lov at mestre kunsten, at malke en ko, prøve at smage den friske mælk, eller malke den direkte i kaffen. På den måde får I en ’frisk fra ko’ cafe latte.

Der er sjov for store og små, bl.a.:

  • Hestetrækketur for børn
  • Halmlegeplads
  • Hør om holistisk afgræsning
  • Gratis smagprøver
  • Livemusik

Malkning starter kl. 15.

Der er salg af: Burger, hjemmelavet is, lidt grøntsager, ost og hakket kød fra egen besætning.

Kaffen og snakken er som altid gratis!

I anledning af 40 års jubilæum vil der blive serveret gratis pandekager.

Vi glæder os til at se dig til en dejlig dag i økologiens navn!