Hjælp Min Købmand med at vinde 10.000 kr til byen

Min Købmand-kæden udlodder 10.000 til den butik, der kan pyntes med flest trylledejsfigurer!

Min Købmand i Skarrild beder alle børn og voksne om hjælp til at pynt deres fine butik og samtidig vinde 10.000 til byen. De fire butikker landet over, der har flest trylledejsfigurer i butikken, vinder pengepræmien. Butikken har øremærket pengene til julebelysning i Skarrild, hvis de vinder.

Du kan møde op søndag d. 17 november fra 13.00-15.00 i butikken, hvis du vil hjælpe til. Her har købmanden sørget for lidt julegodter til de søde hjælpere. 

Du kan også hjælpe med at lave endnu flere figurer, når vi holder juletræstænding lørdag d. 30. november i Kørestalden i den tidl. Skarrild Kro, Hovedgaden 20.