Skarrildhus Park

Omkring det smukke Skarrildhus findes en vidunderlig have, som emmer at farver og liv.

Skarrildhus hed oprindeligt Clasonsborg og blev etableret som spindefabrik og siden farveri og valkeri. Senere blev den til klædefabrik, og i 1846 beskæftigede denne 139 arbejdere. Sidst i 1800-tallet var der pap- og papirfabrik. Forudsætningen for industrivirksomhederne var opstemningen af Karstoft Å, som gav energi til de mekaniske processer. Skarrildhus ejes i dag af Danmarks Lærerforening og benyttes til kursusvirksomhed. Adskillige af egnens borgere har holdt bryllup eller andre flotte fester på stedet. Parken omkring Skarrildhus er særdeles smuk og velholdt og bestemt en oplevelse værdig.

Skarrildhus nuværende bygninger har fået deres form efter en brand i 1927 og sidst ombygget til det nuværende flotte udseende i 1963.  Parken er meget flot og bestemt mange besøg værd.  Opstemningen på Karstoft å er af amtet blevet forsynet med et omløbsstryg, så Skjern å laksen får bedre muligheder for at finde gydevand i åen. Dette har givet parken endnu flere flotte partier.  Nederst t.h. hovedbygningen og de flotte beplantninger samt en af broerne over stryget.

Opdateret d 26. april 2019.