Forsiden

Kalender | Kulturisten | Skarrild | SKKIC | Kirken | Museer | Skole/Daginst. | Bibliotek | Begivenheder | Foreninger | Erhverv | Natur/Turisme


Af Erik Degn
 


Stednavne i Skarrild og Karstoft sogn


I en bog om stednavne (fodnote 1) findes en mængde interessante oplysninger om navnenes oprindelse. I bogen er teksten spækket med oplysninger om de kilder, som oplysningerne stammer fra. Disse kildehenvisninger undlades her, men må søges i den originale bog, der kan lånes på Herning Centralbibliotek gennem biblioteket i Kibæk.

Den følgende tekst indeholder således uddrag fra bogen. Navnene findes i alfabetisk rækkefølge, og der nævnes årstal og den stavemåde, som blev anvendt på den pågældende tid. Ikke alle henvisninger er taget med, men kun disse, hvor et navn har været stavet anderledes end tidligere eller senere. Endvidere oplyses mange af navnenes oprindelse.

Barslund. Navnet er kendt i 1896

Bæksgård. 1638: Begsgaardt, 1912: Bæksgaard.
Forleddet er navneordet bæk, efter gårdens beliggenhed ved Lustrup Bæk.

Bæktoft. 1844: Bektoft. 1966 Bæktoft.
Navn efter beliggenhed ved Ronnum Bæk.

Clasonsborg. 1859: Clasonsborg, 1871 Clasonsborg Fabrik.
Navnet er givet 1841 som nyt navn til gården Skave af slesvigeren Nis Clason

Døvling. 1625: Wester Døulingh, 1638: Deuling, 1683: Wester Deuling, 1688 Døfling, 1844 Døvling.
Navnet er antageligt identisk med navneordet diupling, et lille dyb. Selv om Døvling gårdene ligger tæt ved Døvling Bæk, har navnet antagelig ikke sigtet på selve bækken, men på et hus heri eller i bæklejet.

Elkær. 1871: Elkjær.
Navnet sammensat af trænavnet el og kær.

Gejlbjerg. 1896 Gejlbjerge.
Af plantenavnet gejl = gyvel

Grene. 1508: Grenæ, 1638: Grene, 1651 Grenne, 1683: Green, 1871: Grene.
Navnet indeholder navneordet gren, som bl.a. bruges i betydningen ”åmøde” – her sammenløbet mellem Karstoft og Skjern åer – eller Karstoft å og Døvling Bæk.

Heesgård. 1683: Hees gaarder, 1688 Heeßgaard, 1726: Heesgaard, 1871: Hesgaard, 1871: Hedesgaard.
Navnet er snarest et oprindeligt ånavn med betydningen „den lyse, blanke“.

Hesselvig. 1638: Heselvig, 1683 Hesell Wig, 1844 Hesselvig.
Forleddet er trænavnet hessel = hassel. Efterleddet er her antagelig brugt om et slyng på Skjern Å.

Karstoft. 1612: korßthofft, 1631: Karßtofft, 1688: Nørkastoft Hovedgaard, 1871: Karstoft.
Forleddet kan være plantenavnet karse. Efterleddet toft er ”det afpassede område” – passer til et hus.

Kikkenborg. 1932: Kikkenborg.
Samme navn som Kikkenborg i Møbjerg sogn, hvorom anføres: ”udsigtstårn” – stedet ligger på et stort fladt hedeareal, og navnet er sandsynligvis en spøgende hentydning til den vide udsigt.

Klink. 1597: Klinck, 1607: Klencke, 1683: Klinck / Klimck / Klinch, 1966 Klinkegård.
Navnet betegner et langt smalt jordstykke, som adskiller sig fra omgivelserne.

Krog. 1597, 1638 og 1648: Krog, 1844 Krog.
Sandsynligvis navneordet krog = knæk på den nærliggende Skjern Å.

Kronborg. 1871: Kronborg.
Formentlig opkaldt efter slottet af samme navn.

Kæmpehus. 1896 Kæmpehus.
Ældre navn på Lille Elkær. Navneordet kæmpehus anvende som betegnelse på stengrave (jættestuer og dysser). Navnet her sigter derfor ikke til de to jordgravhøje i nærheden, men bør tages som indicium for, at der også ligger eller har ligget en stengrav på stedet.

Lillebro. 1612: lild brou, 1638 Lilbro, 1688 Lillebroeß ødegaard.
Gården er forsvundet og kan ikke lokaliseres med sikkerhed, men har vistnok navn efter en bro over Skjern Å.

Lustrup. 1543: Lostrup, 1587: Ludstrup, 1612 Ludstrup, 1607 Lystrup, 1844 Lustruphuse.
Forledet er der et par bud på, dels at det kunne være af helgennavnet Lucius, dels at være fra insektet lus, brugt som nedsættende betegnelse for små og uanseelige bebyggelser. En parallel til den sidste tolkning findes ved Sognefjorden i Norge.
Efterledet er torp, der betyder ”udflytterbebyggelse”.

Lystrup. 1648: Liudstrup, 1844 Lystruphuse.
Sandsynligt, at stedet er identisk med Lustrup.

Nørby. 1485: Nørbygord.

Pinvig. 1638: Pinvig, 1844: Pinviggaard.
Forleddet er antageligvis navneordet pind, som skulle sigte på, at der kan have været en lakse- eller ålegård eller andet fiskerianlæg indhegnet med tynde rafter eller lignende.

Ronnum. 1638: Ronnom, 1844 Rønnum.
Navnet er sammensat af hem og run. Hem hører til blandt de allerældste stednavnebetegnelser i Danmark og betyder ”hjem”. Run kan i topografisk betegnelse betyde ”vandløb”. Navnet er således ”hjemmet ved vandløbet”, og det er formentlig ældre end vikingetiden.

Silstrup. 1638: Silstrup, 1648: Sielstrup, 1688: Seilstrop Bye. 1871 Selstrup.
Forleddet kan være mandsnavnet Self eller Sil og efterleddet: strup: udflytterbebyggelse.

Skarrild. Ca 1325: skareld, 1425: Skarill, 1553: Skarylt, 1683: Scharildth Bye, 1844 Skarrild Bye.
Forleddet er antageligvis en afledning af navneordet skar = skår, altså en nedskæring i terrænet. Efterleddet ild menes at være en afledning af suffikset ald, som er vanskeligt at afgrænse med sikkerhed (ED kommentar: en ret flot måde at skrive, at man ikke ved, hvad det betyder!).

Skarrild Overby. 1871: Skarrild Huse

Skave. 1582: Skafue, 1688: Schafuegaard.
Samme navn som i Skave i Borbjerg sogn. Her anføres: Skaw = fattigt engstykke, som næsten intet hø giver.
Navnet er fortrængt af ovennævnte Clasonsborg, men gravhøjen ca. 1 kilometer mod nord på Sdr. Ommevejs østside har stadig navnet på lidt ældre kort.

Studsgård. 1871: Studsgaard.
Navnet er identisk med sognenavnet Studsgård. Her er forleddet identisk med dyrenavnet stud.

Søndergård. 1638: Søndergaardt
.
Vestenborg. 1912: Vestenborg.
Efterleddet er antageligvis en afledning af bjerg.

Øvig. 1578: Ørvig, 1585: Oduig, 1683: Øewiig, 1844: Ødevig, 1871: Øvig.
Forleddet er snarest navneordet ø i betydningen flad landstrækning langs vand.

Erik Degn

Oktober 2008

1 Stednavne i Ringkøbing Amt, ved Gordon Albøge. Danmarks stednavne nr. 17, I – II, 1976-84
 

Skarrild Borgerforening © skarrild.dk  -  tlf. 2383 3596 -  post@skarrild.dk